Tre tilbud i november

Tre tilbud i november
Mogens Nørgaard Olesens bog ”Broer og Baner til Frederikssund” er udgangspunktet for hans foredrag i Historisk Forening mandag 4. november kl. 19.30.

SKIBBY: Eller: Kort og kompakt. Sådan er i hvert fald det efterårsprogram, Historisk Forening for Skibby-egnen har sendt ud sine medlemmer. Det omfatter tre foredrag, der alle finder sted i november i den gamle gymnastiksal på Fritidscentret, Nyvej 7 i Skibby.
Her kan foreningen ikke som hidtil stå for at servere kaffe/te i foredragenes pause, så bestyrelsen skriver, at det må deltagerne gerne selv medbringe, herunder huske kopper. Foreningen vil dog sælge øl og sodavand i pausen.

Først baner og broer
I 2023 udkom det store bidrag til belysning af alle de politiske spil, over og under overfladen, bag anlæggelsen af Midtbanen, S-banen og broerne til Frederikssund. Hvorfor mon det gik som det gjorde?
Svar kan findes i Mogens Nørgaard Olesens ”Broer og Baner til Frederikssund”, og Historisk Forening har fået en aftale med forfatteren om at fortælle de interessante historier, som har præget livet og udviklingen i Hornsherred.
Dette foredrag er allerede mandag 4. november kl. 19.30. Det er gratis for foreningens medlemmer at deltage. Gæster betaler 50 krpner ved indgangen.

Forstæder og børnehjem
Mandag 11. november kl. 19.30 er foredragsholderen lektor emeritus i geografi og samfundsfag, Erik Zinglersen. Hans emne er ”Forstaden – udvikling og myter” med udgangspunkt i de første forstæder i udlandet og Danmark, over den gradvise udvikling i 20’erne og 30’erne, væksten i 50’erne og den voldsomme vækst i 1960’erne. Endelig berøres perioden efter oliekrisen i 1970’erne og de udfordringer, forstæderne står for i dag.

Og mandag 25. november også kl. 19.30 fortæller Jan Vogel om sin opvækst på børnehjem, nemlig ”Skovlyst” under Jægerspris Slot. Han udgav i 2021 sin bog ”Fra svigt til anerkendelse. Den forsømte barndom” om sin barndom og ungdom fra 1952 og frem.

Andre artikler fra denne uge

DSB er stadig velkommen


Læserbrev Af Jesper Wittenburg (A)Byrådsmedlem og gruppeformand Som socialdemokrater er vi, modsat LA, glade for Frederikssund Erhvervs (FE) udmelding vedrørende

Læs mere »

Sommerhuseffekten


Brugsforening vil udleje ledige fritidshuse for at skabe udvikling i Hornsherred. Af journalist Tomas Skov HORNSHERRED: Sommerhuse i tusindvis står

Læs mere »