To kulturaktører får tilskud fra coronapulje

To kulturaktører får tilskud fra coronapulje
Foto: Steen Westh

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Fritids- og Kulturudvalget vedtog på udvalgsmødet den 7. oktober at anvende et eventuelt restbeløb fra kulturpuljen til en støttepulje. Kulturpuljens restbudget var pr. 2. december på 278.948 kroner. Puljen kan søges af kulturaktører hjemmehørende i Frederikssund Kommune, som er økonomiske trængte på grund af Corona-situationen i 2020 og 2021. Frederikssund Festival har søgt om 300.000 kroner fra støttepuljen, og Hornsrock Musikfestival om 6.427 kroner.

Forventer stort underskud
Frederikssund Festivalen oplyser, at det ikke har været muligt at søge andre støttepuljer til hjælp for dækning af det underskud, som festivalen fik i 2021. I 2020 lykkedes det at nedforhandle priser, fordi festivalen ikke blev afholdt. Men i år har leverancerne fundet sted, da festivalen som bekendt blev afholdt den 5.-7. august. Det er som følge af de daværende Corona- restriktioner, at festivalen har fået så stort et underskud. Det har været svært for Frederikssund Festivalen at sælge lige så mange billetter, som de forgange år. En tendens, der også ses hos andre tilsvarende festivaler afholdt i 2021 grundet Covid- 19 situationen. Udgiften til blandt andet hegn og toiletter var i år på 260.000 kroner. En udgift, der under normale omstændigheder ligger på 30.000 kroner. Endvidere har der været en udgift på 62.000 kroner til jernkøreplader for ikke at ødelægge græsplænen med de tunge maskiner. Leje af telte mm. har været dobbelt så højt som vanligt. Frederikssund Festivalen har fået udbetalt cirka 75.000 kroner fra underskudsgarantien.

Udgifter trods aflysning
Hornsrock Musikfestival har – trods ikke afholdt festival i 2021 – daft udgifter på blandt andet forsikring, hjemmeside, visitkort, medlemskab til Skibby Aktive, bankgebyrer og mobilgebyrer. Det er dette underskud på 6.427 kroner, som festivalen har søgt dækket af støttepuljen. På december-mødet i Fritids- og Kulturudvalget besluttede man at støtte Hornsrock Musikfestival med et tilskud på 6.427 kroner og Frederikssund Festivalen med et tilskud på 272.521 kroner.

 

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »