Thorstedlund bliver solgt

Thorstedlund bliver solgt

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Tidligere på året blev kommunens ejendom Thorstedlund ved Græse Bakkeby sat til salg. Nu har et flertal i Byrådet besluttet  at sælge til højestbydende.

 Køberen er et selskab, der har taget navn efter adressen; Græse Strandvej 22. Bag selskabet står flere personer i ejendomsbranchen, der er vant til at investere og bygge, fortæller selskabets direktør Michael Brag.

Selskabet Græse Strandvej 22 skal betale i alt 41 millioner kroner for ejendommen.

Intentionen er at bevare hovedparten af de eksisterende bygninger på Thorstedlund og konvertere dem til boliger. 

Både nord og syd for de nuværende bygninger foreslås det at etablere bebyggelse i henholdsvis to og tre etager med lejligheder på mellem 85 og 125 m2.

Enkelte af de mindre bygninger på Thorstedlunds foreslås revet ned for at skabe bedre harmoni mellem den nye og den eksisterende bebyggelse. Næste skridt er, at Frederikssund Kommune skal udarbejde en lokalplan i overensstemmelse med de udbudte rammer for området.

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »