Temaaften om Økologisk ansvar

Temaaften om Økologisk ansvar

Økologisk Landsforening og mejeriet Naturmælk & Øllingegaard inviterer til en aften, hvor alle med interesse for økologi og dyrevelfærd kan blive klogere på hvordan, økologiske landmænd arbejder med at udvikle velfærden for køer og kalve.

SVANHOLM: Tag med i marken på Svanholm Gods og mød kalvene, køerne, landmanden, forskeren, aktivisten og mejeriet. 

Sådan lyder indbydelsen til en gratis temaaften den 3. august klokken 17 til 20 på Svanholm Gods.

Det er gratis at deltage.  Men der er begrænset antal pladser, og tilmelding til Økologisk Landsforening er derfor nødvendig senest 23. juli kl. 12.00.

I moderne mælkeproduktion lever køer og kalve som regel adskilt allerede efter et døgn. De senere år er flere økologiske landmænd imidlertid begyndt at afprøve forskellige måder at lade køerne passe kalvene de første måneder, hvor kalven skal have mælk. 

Deres indsats og erfaringer understøttes af forskning i ko-kalv systemer. Tilsammen kan det bane vej for nye måder at betragte velfærd for køer og kalve på i fremtidens mælkeproduktion.

Foruden oplæg og synspunkter byder arrangementet også på lidt at spise og drikke samt en rundvisning til køer med kalve.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »