Tag på tour i Danmarks Nationalparker

Tag på tour i Danmarks Nationalparker

De tre danske Tour de France etaper er gennemført, nu byder Danmarks Nationalparker på yderligere fem etaper, som fører gennem noget af landets fineste og mest varierede natur.

NATUREN: Mens det meste af Danmark klæder sig i Tour de France-gult, er der mange gode grunde til også at tænke grønt, når cyklen findes frem.

Ved at udforske naturen fra cykelsadlen, kan man for alvor mærke og dufte, hvor varieret den er. En variation, der nok vil komme bag på de fleste.

Danmarks Nationalparker rummer tilsammen nogle af Danmarks vigtigste naturtyper, og i anledning af Tour de France har nationalparkerne sammensat fem meget forskelligartede etaper, som repræsenterer noget af landets mest varierede natur.

Den samlede længde for de fem etaper er 334 kilometer.

Fra skov og kyst i Kongernes Nordsjælland og fjordlandskabet i Skjoldungernes Land, over Mols Bjerges kuperede istidslandskab, til fuglereservater og klitheden i Thy og Vadehavets helt specielle pandekageflade natur.

I tillæg vil man helt automatisk blive eksponeret for den lokale kulturhistorie, som viser sig fra alle steder langs ruterne.

Alt sammen væsentlige hjørnesten i, hvad Danmarks Nationalparker aktivt arbejder for at bevare, udvikle og formidle.

Man kan finde vej ud i nationalparkerne via skilte i landskabet, cykelruternes egne websites og via nationalparkernes websites og apps. Man bestemmer naturligvis helt selv, i hvilken rækkefølge man tager etaperne – og om man vil køre dem alle eller måske nøjes med en enkelt.

ETAPE 1:

Fra øst til vest i

Kongernes Nordsjælland

• Ruten: Helsingør til Hundested

• Længde: 66 km

• Terræn: Fladt

• Højdepunkter: Flotte udsigter, industrihistorie og Sjællands største hede- og klitområde.

ETAPE 2:

Rundt om Roskilde Fjord

i Skjoldungernes Land

• Ruten: Rundt om Roskilde Fjord Længde: 275 km / 56 km

• Terræn: Let kuperet

• Højdepunkter: Museer, små hyggelige bysamfund og udsigter til Roskilde Fjords store natur.

Hvis man kommer fra Kongernes Nordsjælland kan man cykle direkte videre ad Fjordstien fra Hundested.

Nationalpark-etapen begynder i Jyllinge og ender på modsatte side af fjorden ved Selsø. Her er distancen cirka 56 kilometer.

På turen rundt om fjorden kommer man forbi nogle af de fineste naturperler, udsigter og seværdigheder i Skjoldungernes Land.

ETAPE 3:

Test bjergbenene

i Mols Bjerge

• Ruten: Rundtur i Mols Bjerge

• Længde 15 km

• Terræn: Kuperet

•Højdepunkter: Istidslandskaber, kølige strande og historiske småbyer

ETAPE 4:

Fra Hanstholm til Agger Tange i Nationalpark Thy

• Hastholm til Agger Tange

• Længde 72 km

• Terræn: Fladt

• Højdepunkter: Krondyr, surfere og et af landets bedste fuglereservater

ETAPE 5: Fra nord til syd i

Nationalpark Vadehavet

• Rute: Oksbøl til Rudbøl

• Længde: 125 km

• Terræn: Fladt

• Højdepunkter: En helt speciel kulturhistorie, en lige så unik natur og et pandekagefladt land
skab med blandt andet Danmarks største græsmark.

Naturen

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »