Svar til Susanne Bettina Jørgensen

Svar til Susanne Bettina Jørgensen

Af Inge Messerschmidt gruppeformand
Dansk Folkeparti
 

Susanne Bettina Jørgensen fra Socialdemokraterne har reageret på mit indlæg om “Fordomme i Byrådssalen”.

Det er lidt ærgerligt, at du ikke læser det, jeg skriver og ikke skiller tingene ad. 

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har forskellige holdninger til de migranter, der kommer til Frederikssund. Det er soleklart. Det er jo blandt andet derfor, vi repræsenterer hvert vores parti.

Det, jeg henviste til i byrådssalen og i mit læserbrev, er den netop vedtagne Finanslov 2019. Den siger, at “Integrationsydelsen” ændres til en “selvforsørgelses- og hjemrejseyd else”. 

Den siger videre, at den individuelle “integrationsplan”fremover også skal indeholde en “hjemsendelsesplan” – at migranterne skal vende hjem igen, så snart forholdene er til det.

Det blev af Socialdemokraterne opfattet som negativ tale fra Dansk Folkeparti om migranterne. Jeg forholdt mig udelukkende til Finanslov 2019 og dens virkninger her hos os.

“Det er lige vand på Dansk Folkepartis mølle”, skriver Susanne i sit læserbrev. Og ja, det er et kæmpeskridt i den rigtige retning, at der nu skal udarbejdes en hjemsendelsesplan for den enkelte migrant allerede fra dag et. 

Det, Susanne skal huske på,  er, at Socialdemokraterne på lige fod med Dansk Folkeparti sagde ja til hjemsendelserne ved at stemme for Finanslov 2019. Og så er det vel meningen, at Socialdemokraterne vil arbejde for det lokalt. 

“At de nye borgere, der kommer til Danmark og til Frederikssund Kommune skal behandles anstændigt og ordentligt, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra”, er jo ikke det samme som, at de skal blive her for evigt.

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »