Søndagsbrunch for livsnydere

Søndagsbrunch for livsnydere

Chefs Cottage and Garden Café holder i princippet åbent hele året, mens indehaver Susanne Haakonsson holder havecaféen åben fra maj til september. Spisestedet i Ferslev er garant for økologisk mad lavet fra bunden serveret i idylliske rammer, og her er den store søndagsbrunch ingen undtagelse. Det omfattende formiddagsmåltid kan indtages i huset eller haven, og den indbefatter blandt meget andet friskbagt brød, yoghurt med chokoladegranola, bacon, røræg og baked beans, fritata med kartofler, løg og timian, oste, pølse, skinke, oliven, grønne salater og pandekager.

God plads i haven
Man kan altid fortrække til pejsestuen, der kan rumme op til 14 spisende gæster, men ellers er den knap 3.000 kvadratmeter store, frodige have det naturlige sted at slå sig ned, når sommeren viser velvilje. Her er god plads, men man skal dog altid huske at bestille bord hjemmefra.

– I haven har jeg fast 20 pladser, men kan sagtens have 50 spisende gæster, fortæller Susanne Haakonsson, som glæder sig over en god sommer i den stemningsfulde havecafé.

Andre artikler fra denne uge

Pyromanbrand på rådhuset


31-årig brandstifter varetægtsfængslet efter omfattende brandskader på kommunens rådhus. FREDERIKSSUND: Flere medarbejderen på Frederikssund rådhus mødte onsdag morgen 16. april

Læs mere »

Succes med plan B


SKIBBY: Med et sent afbud fra foredragsholderen havde bestyrelsesmedlemmerne i Historisk Forening for Skibby-egnen måtte lægge en hurtig nødplan for

Læs mere »