Socialdemokrater i valgkamp

Socialdemokrater i valgkamp

SKIBBY: Valgkampen er i fuld gang over hele landet og også i Hornsherred. Her havde Socialdemokratiets folketingskandidat Rasmus Stoklund forleden allieret sig med sin partifælle Kim Rockhill, der er forhenværende borgmester i Skibby og i dag er medlem af Regionsrådet. 

De to partifæller havde taget opstilling foran Meny for at tale med de handlende. 

– Jeg er glad for at kunne give Rasmus en hånd med her i valgkampen. Vi har efterhånden kendt hinanden i fire år og arbejdet sammen i en række sager. Rasmus er både dygtig og rigtig sympatisk, fortæller Kim Rockhill. 

Det er første gang, Rasmus Stoklund stiller op ved et valg. Nogle af de sager, der optager ham meget, er blandt andet Socialdemokratiets forslag om tidligere tilbagetrækning og infrastruktur: – Jeg synes, vi er nødt til at finde nogen løsninger, så dem med de hårdeste arbejdsliv kan trække sig tilbage inden de er slidt ned til sokkeholderne. Og så skal vi fastholde infrastruktur på dagsordenen. Desværre kommer der som bekendt brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro, når den åbner. Det er uretfærdigt, at Frederikssund dermed bliver den eneste kommune i landet, hvor det kommer til at koste penge at færdes på vejene. Derfor mener jeg, vi skal blive ved med at arbejde for at få brugerbetalingen afskaffet, lyder det fra folketingskandidaten. 

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »