Slangerupkoret synger videre med Edgard Moya Godoy

Slangerupkoret synger videre med Edgard Moya Godoy
Slangerupkoret tiltrækker også medlemmer fra Herredet, men det kan godt bruge endnu flere sangere - ikke mindst herrestemmer.

SLANGERUP: Slangerupkoret er ivrigt efter at komme i gang efter sommerpausen i år. Der venter ny læring og spændende sange allerede fra onsdag 21. august kl. 19:30 i salen på Højagergård i Slangerup.

Det er anden sæson med korets argentinske dirigent, som mange mødte på forårets stemmeværksted op til koncerten i Slangerup i april. Dirigent og sangere har haft et år til at lære hinanden at kende, og det har ifølge formand for Slangerupkoret, Henny Bang Jakobsen, ikke været kedeligt.

Edgard instruerer og inspirerer på alle kanaler; mest med sit særlige, argentinske kropssprog, på engelsk og efterhånden også lidt på dansk. Koret har flere medlemmer fra Hornsherred, og nye sangere fandt vej til Højagergård i sidste sæson – men der er plads til flere, især herrestemmer.

– Det er helt uforpligtende at vise sin nysgerrighed og komme forbi og være med eller bare observere og mærke energien og stemningen en onsdag aften eller to. Det kan noget særligt at synge sammen, siger formanden.

/TS

Andre artikler fra denne uge

En stemme for børnene


Utålmodige forældre står klar til at videreføre Tumlebo som et privat pasningstilbud. Af journalist Tomas Skov SKIBBY: Frederikssund Kommune har

Læs mere »

Skak men ikke mat


Elever spillede hjernen stærk på Skolernes Skakdag. HORNSHERRED: Der var konger, dronninger og action-skak på skemaet, da 3.302 unge fra

Læs mere »