Skolebørn udstiller på Skibby Bibliotek

Skolebørn udstiller på Skibby Bibliotek

SKIBBY: Som en flot og kreativ afslutning på Frederikssund Bibliotekernes rummåned kan man nu se en meget fantasifuld udstilling på Skibby Bibliotek.

Udstillingen er skabt af elever på Fjordlandsskolens afdeling Skibby.

Skibby bibliotek har fået lov til at låne de meget fine plancher og kreative ”rum-kasser”, som børnene har skabt.

Kasserne med modellervoks viser et Marslandskab ved siden af et jordlandskab, så man kan sammenligne dem.

Det er eleverne i 1.C og 2.E, der har haft emneuge om Mars.

Ugen startede med at ”flyve” til Mars for at lære så meget om planeten som muligt.

Derefter har børnene opfundet og bygget ting, som man godt kunne få brug for, hvis nu man skulle bo på Mars.

Desuden har emneugen blandt andet budt på besøg på Planetariet i København for at høre om solsystemet og vejret på forskellige planeter.

Bibliotekernes rummåned kulminerede i sidste uge, da astronom og astrofysiker Anja C. Andersen besøgte Elværket i Frederikssund.

Børnenes udstilling kan ses til og med 10. marts på Skibby bibliotek.

Andre artikler fra denne uge

Cirkelrund sejr


Kultur- og havnebadet ved Tippen i Frederikssund åbner søndag 2. juni. Af journalist Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Idéen om et

Læs mere »