SKibby Kino – nu med møde- og kursuslokale

SKibby Kino – nu med møde- og kursuslokale
[vc_row][vc_column][vc_column_text]SKIBBY: Gennem de sidste par år har en lille gruppe af de frivillige i Skibby Kino brugt megen tid på at renovere “mødelokalet” på 1. sal samt det gamle “klipperum”, som nu bruges til kontor.

I starten var det blot et ønske om at få de lokaler, som bruges af de frivillige ved forskellige lejligheder, til at fremstå i en rimelig standard, fortæller formand Hanne Jørgensen.

Senere opstod tanken om at kunne udleje det store lokale til foreninger, organisationer, virksomheder, iværksættere mv. – og dermed få lidt indtægter til at supplere biografens økonomi.    

Ved hjælp af en donation fra Varelotteriet er der anskaffet borde og stole til 35 personer samt en projektor, som sidder i loftet.

I dagtimerne er der tillige mulighed for filmfremvisning i salen i forbindelse med mødetemaet.

Nu er arbejdet tilendebragt, og fredag præsenterede man resultatetet for offentligheden ved et åbent hus-arrangement.

Lidt historie
Skibby Kino var en gang en privat virksomhed, men blev i 1984 overtaget og købt af foreningen Hornsherred  Film.

Forinden havde man dannet en selvstændig forening under navnet: ”Hornsherred Films Kino”.

Foreningen driver stadig  biografen, men tog i 1999 navneforandring til Skibby Kino.

Foreningens formål er at drive biograf- og kulturvirksomhed. Den drives i fællesskab af foreningens medlemmer, der for tiden tæller cirka 50 personer.

Alt arbejde er ulønnet,  og medarbejderne i Skibby Kino er opdelt i forskellige arbejdsgrupper.

Fotos Steen Westh[/vc_column_text][vc_single_image image=”42024″ img_size=”800×400 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »