Skibby Kino er klar igen

Skibby Kino er klar igen

SKIBBY: Sommerlukningen i Skibby Kino er ved at være slut. Biografen åbner igen mandag den 29. juli med filmen “Yesterday”. 

Musikfilmen handler om en ukendt musiker, Jack Malik, som opdager at han er den eneste i verden, der kan huske The Beatles. På børnesiden startes der med ”Kæledyrenes hemmelige liv 2”.

Der er meget at glæde sig til i den nye biografsæson, der byder på en række nye film på lærredet.

I august kan blandt andet nævnes Yao, Smagen af Toscana, Angry Birds i 3 D samt Ser du månen Daniel. 

Det hele kan man læse på hjemmesiden www.skibbykino.dk.

Seniorbio
Seniorbio starter den første mandag og tirsdag i september med filmen ”Te med damerne” efterfulgt af  Book Club, Den tid på året, Dommerens valg, The wife, Unge Astrid og Green book.

De syv film kan man få for 350 kroner. Ønsker man kun at se enkelte film, er prisen pr. film 65 kroner.

Babybio forsætter også og bliver hver måned annonceret i programmet.

Korsang og irsk kaffe
Til oktober får Skibby Kino  besøg af Frederikssund børneteater med forestillingen “Kærlighed” for de seks- til otte-årige.

Den 30. november holdes der musikalsk eftermiddag med tre lokale kor, og den 1. februar 2020  kommer Peculiar String Band igen på besøg. Ved den sidste koncert i 2018 spillede bandet for fulde huse.

Den dag bliver der mulighed for at spise Irish Stew og drikke irsk kaffe inden koncerten eller bare nyde koncerten. 

Biografens førstesal er nu færdigrenoveret, og i løbet at august vil bliver der mulighed for at leje sig ind i forbindelse med møder/kurser af kortere eller længere varighed.

Al henvendelse skal ske til info@skibbykino.dk 

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »