Sidste omgang, Bech

Sidste omgang, Bech

Af Martin Kirchgässner
Okavangovej 6
Vinge, Frederikssund

Venstres Jørgen Bech har i flere omgange fremført, at grunden bag varmeværket i Skuldelev ikke kan byudvikles på grund af komplekse forhold i kommuneplanen og uretfærdige regler udstukket af  Christiansborg.

Senest har borgerne fået at vide, at der skal ansøges om at få området, og at det ikke ligger i byzonen. 

Det første argument er et slag i luften, da området for længst er erhvervet som byudviklingszone. 

Så er det rigtigt, at en mindre sydvestlig del af området ligger i landzone, men det forhindrer på ingen byrådet i at udvikle en lokalplan, akkurat som det sker i Slangerup Syd.

På spørgsmålet om almene boliger på grunden, nævner Bech og borgmesteren, at kommunen skal lægge en stor indskydergaranti for byggeriet, hvilket er helt legitimt at mene. 

Sjovt nok havde Venstre ikke det samme synkebesvær, da byrådet lagde borgernes penge som indskud til de almennyttige boliger i Vinge. 

Men hvem siger ikke, at det skal være ejerboliger såsom række – eller enfamilies-huse der kan tiltrække børnefamilier? 

Det plejer at være forhold der kan få ja-hatten til at lyse i det blå ringhjørne, så måske er det på tide, at Bech og Venstre sænker paraderne og kommer ind i kampen om byudvikling af Skuldelev.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »