Sidste chance for forhøjet skrotningsgodtgørelse

Sidste chance for forhøjet skrotningsgodtgørelse

Puljen til forhøjet skrotningsgodtgørelse for ældre dieselbiler udløber den 31. december 2021.

FORBRUG: I april genåbnede Miljøstyrelsen puljen til forhøjet skrotningsgodtgørelse til bilejere, der skrotter deres gamle dieselbil fra før 2006. I alt 97 millioner kroner er afsat i puljen, som hæver godtgørelsen til bilejerne fra de normale 2.200 kroner til 5.000 kroner. Puljen er blevet udbetalt efter først til mølle-princippet – med en udløbsdato den 31. december 2021. Knap 20.000 danskere har gjort brug af muligheden for at opnå forhøjet godtgørelse, og det betyder, at der med en måned til årsskiftet stadig resterer cirka 40 procent af puljen. Dermed er det efterhånden sidste chance, hvis man som ejer af en ældre dieselbil ønsker at få gavn af puljen. Hvis manønsker at få andel i puljen, skal man som den sidst registrerede ejer anmode om at få udbetalt skrotningsgodtgørelse, når man skrotter bilen ved en godkendt autoophugger. Man kan begynde sin digitale skrotning på borger.dk.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »