Se den først i Skibby Kino

Se den først i Skibby Kino

SKIBBY: Skibby Kino har forpremiere på den nye Afdeling Q-film ”Den grænseløse” mandag den 29. januar klokken 19.30 – også hele tre dage før den officielle Danmarkspremiere.

Meget mod sin vilje involveres Afdeling Q i en for længst lukket sag om et drab på en ung, bornholmsk kvinde.

Sagen, der officielt blev skrinlagt som en trafikulykke, har drevet Carl Mørcks gamle ven og politikollega i døden, og det bringer Carl, Rose og Assad til øen, hvor de ledes på sporet af en fordækt, soldyrkende kult og konfronteres med deres egne mørke sider.

”Den grænseløse” er en dansk thriller, der fører filmens hovedkarakterer, spillet af Sofie Torp, Ulrich Thomsen og Afshin Firouzi, ud i et grænsesøgende opgør med fortiden.

Efter forpremieren den 29. januar viser Skibby Kino filmen den 1. til 11. februar klokken 19.30.

Den vises med danske undertekster 1. og 8. februar klokken 13.30 og klokken 19.30.

Andre artikler fra denne uge