FREDERIKSSUND: Har du mistet en, du holdt af? Måske behøver du ikke at bære sorgen alene. Når vi mister en, vi elsker, forsvinder kærligheden ikke, men vi kan føle os efterladt med en sorg, et tomrum, med nye følelser og tanker og måske en helt ny hverdag.
Når det er sådan, kan det være en hjælp at mødes med andre, som også sørger. Når det andre fortæller, vækker genklang hos os selv, kan vi opleve at føle os mindre alene med det, der er svært.
I sorggruppen mødes alle i et fortroligt rum. Man deler de tanker og oplevelser, man har lyst til og mod på, og lytter til hinanden. Gruppen ledes af to præster, der begge har erfaring med sorggruppeforløb og samtaler med mennesker i alle livets faser.
Møderne finder sted hver 3. onsdag fra 15-17 i Frederikssund kirkes kulturhus. Der er løbende opstart i gruppen, og man fortsætter så længe, det giver mening for én. Før man starter, vil der være en kort introducerende samtale med en af gruppens præster.
Kontakt sognepræst Aage Koed Mikkelsen på tlf. 24901550 eller mail AAM@km.dk eller sognepræst Maj Havemann på tlf. 20450681 eller mail mahav@km.dk for nærmere information og evt. opstart i gruppen.

Sms’er fældede forhenværende købmand
Af Tomas Skov SKIBBY: Den forhenværende købmand i Meny i Skibby, Poul Bøcker Cullura, blev idømt fire måneders betinget fængsel






