Samarbejdsaftale med KFUM’s gældsrådgivning fortsætter

Samarbejdsaftale med KFUM’s gældsrådgivning fortsætter

FREDERIKSSUND: Udvalget for Social og Sundhed har besluttet at forlænge samarbejdet med KFUM’s sociale arbejder ”På Fode Igen” i to år.

Frederikssund Kommune indgik i 2017 et samarbejde med KFUM’s Social Arbejde om projektet ”På Fode Igen”.

Projektet, der tilbyder gældsrådgivning for sårbare borgere/familier, varetaget af frivillige rådgivere.

Gældsrådgivningen holder til i Frivillighuset.

Målet med rådgivningen er – udover at give overblik over økonomi og gæld samt motivere til besparelser og nedbringelser af gæld – at borgeren går styrket fra rådgivningen og fremover kan mestre flere spørgsmål vedrørende egen økonomi selv.

Det seneste år har ”På fode igen” ydet rådgivning til 47 borgere, herunder flere par, der modtog rådgivning om familiens økonomi og gæld.

Mere end halvdelen af borgerne er på offentlig forsørgelse, og de, der modtager løn, er lavtlønnede. 65 procent af borgerne er mellem 31-50 år og har ofte børn, som de har en forsørgelsesforpligtelse overfor. Langt de fleste har gæld, og de fleste har både gæld til offentlige og private kreditorer.

Det årlige bidrag fra Frederikssund Kommune forbliver uændret, justeret for almindelig løn- og pristalsfremskrivning.

I alt for perioden 1. januar 2024 – 31. december 2025 betales 56.337 kroner pr. år. for den økonomiske rådgivning.

Andre artikler fra denne uge

Frederikssund Marine Venner


Læserbrev Af Kurt Terkelsen 4050 Skibby Marineforeningen Frederikssund og Omegn/Danmarks Marineforening, har ekskluderet mig, fordi jeg har oprettet ”Frederikssund Marine

Læs mere »