Samarbejde mellem Ældre Sagen og kommunen om MitId

Samarbejde mellem Ældre Sagen og kommunen om MitId

Ældre Sagen Frederikssund og Frederikssund Kommune har startet et samarbejde for at hjælpe borgere med at overgå til MitID.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Frederikssund Kommune blev i maj måned kontaktet af Bente Christensen fra Ældre Sagen i Frederikssund, som tilbød at stille med frivillige hjælpere til at hjælpe borgerne med at overgå fra NemID til MitID.

Det var et meget velkomment tilbud, og de fik derfor et stort ja tak fra kommunens side.

Ældre Sagen har igennem flere måneder oplevet, at mange borgere mødte rådvilde op i IT-cafeen, fordi de ikke kunne få installeret MitID. Og da IT-Cafeen kun er åben nogle få timer hver mandag, var der stadig mange, der ikke kunne blive hjulpet der.

Tre dage om ugen hen over sommeren har Ældre Sagens frivillige været fysisk til stede i Borgercenteret og hjulpet borgerne med at få gang i deres MitID, efter at borgeren har fået hjælp af kommunens medarbejdere til at aktivere det.

Dette gælder for alle borgere og kræver således ikke, at man er medlem af Ældre Sagen.

Frem til 30. september vil Ældre Sagens frivillige være til stede i Borgercenteret, mandag, onsdag og torsdage, fra klokken 10 til 13.

Skulle der ske ændringer i dagene, vil dette blive oplyst på kommunens hjemmeside

Ældre Sagen har også deres egen IT-cafe, og den flytter pr. 1. august til nye lokaler på Pedersholm i Frederikssund. Også her vil der være mulighed for at få hjælp til MitID, såvel som til andre IT-opgaver.

Frederikssund Kommune

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »