Sæby Bylaug fejrer 50 års jubilæum

Sæby Bylaug fejrer 50 års jubilæum

SÆBY: I februar 1972 blev der oprettet et bylaug i Sæby til varetagelse af landsbyens beboeres interesser.

Det bylaug har nu gennem 50 år sørget for alle typer arrangementer. Samtidig med, at der også er lagt mange kræfter i istandsættelse og vedligehold af først det gamle bylaugshus – som desværre brændte i 2020 – og i de senere år Den Gamle Skole. Haven og gadekæret har også nydt godt af de frivillige kræfter i byen.

Allervigtigst er det store sammenhold i byen. Det har sin rod i bylauget, fortæller Pia Nielsen fra bylaugsbestyrelsen.

– Når man vælger at involvere sig i fælleskabet, er det en enestående mulighed for at kende og støtte sig til størstedelen af de cirka 330 indbyggere. Det er den slags fælleskaber, man forsøger at fremelske mange steder i landet.

– Vi har det lige uden for døren. Faktisk er vi så gode til at holde gang i aktiviteter og frivillige, at der kommer folk fra andre steder i kommunen for at høre, hvordan vi gør det.

– Naturligvis har vi haft hjælp over årene af de skiftende byråd. Men kernen er byens egne borgere.

– Derfor – og fordi vi elsker at feste – holder vi åbent hus med jubilæumsreception om eftermiddagen lørdag 11. Lejres tidligere borgmester Carsten Rasmussen kommer og holder tale, jazzorkesteret Yellow Bird underholder, og der kommer en tryllekunstner forbi til fornøjelse for børn i alle aldre, fortæller hun.

Andre artikler fra denne uge

Nej tak DSB


Af Niels Martin Viuff Gruppeformand Det Konservative Folkeparti DSB har planer om at opføre nye togværksteder, og en af de

Læs mere »