Repair cafe Frederikssund

Repair cafe Frederikssund

FREDERIKSSUND: Lørdag den 28. oktober klokken 10 til 13 er det igen muligt at give sine yndlingsting en chance for en revival, hvis de er gået i udu.

Fixerne fra Repair Cafe Frederikssund sidder klar til at prøve at reparere ens ting i Maker Værket på Frederikssund Gymnasium.

Man finder lettest stedet via U/Nord på Heimdalsvej 1 og så følge flagene.

Tasker, hullede bukser, symaskiner, højttalere, printere og mange andre ting får nyt liv, når og hvis det lykkes fixerne at reparere tingene. Gerne i samarbejde med de borgere, der kommer med tingene.

Og som noget nyt er der også en upcyclingscafe, hvor man kan få råd og hjælp til at komme i gang med at upcycle sine ting.

Det er muligt at køre ned til Maker Værket.

Og husk, alle fixere er frivillige, det er gratis, og sparer samfundet for en mængde affald.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »