Red Barnet mangler indsamlere

Red Barnet mangler indsamlere
Foto: Red Barnet

HORNSHERRED: Millioner af børn verden over kæmper hver dag med mangel på mad.

Klimaforandringer, tørke, krige og stigende fødevarepriser i hele verden har forårsaget voldsomme humanitære katastrofer.

Søndag den 3. september samler Red Barnet ind til blandt andet at bekæmpe sult hos børn. Men der mangler stadig indsamlere i Hornsherred.

Situationen er akut

På verdensplan forventes op mod 170 millioner børn at opleve sult eller mangel på mad i år.

Et af de steder, som er hårdest ramt, er Afrikas Horn. Lande som f.eks. Somalia står over for en hastigt voksende humanitær katastrofe drevet af den længste og mest alvorlige tørke i over 40 år.

Selvom næsten tre års tørke blev afbrudt af regn tidligere på året, er situationen fortsat kritisk.

Priserne på fødevarer er steget voldsomt, jorden er udpint, og millioner af de dyr, som mange familier lever af, er døde.

Børn og deres familier er hårdt medtagede, og de kan umuligt genstarte deres tilværelse med kun vejrguderne som støtte.

1,8 millioner børn forventes at blive akut underernærede alene i Somalia i år.

Som indsamler er man foruden hjælpen til underernærede børn med til at sikre adgang til uddannelse og økonomisk hjælp til sårbare familier.

Vælg selv ruten

Red Barnet har igen i år gjort det enkelt at være indsamler.

Man vælger selv sin rute, når man tilmelder sig, og Red Barnet sender derefter et print af ruten og andre indsamlingsmaterialer hjem til indsamleren inden søndag den 3. september.

Indsamlingen er igen i år kontantfri.

Man kan tilmelde sig på tilmeld.redbarnet.dk. Det tager to til tre timer at samle ind, og hver indsamler bidrager typisk med cirka 1.100 kroner.

Man samle ind, når det passer, søndag den 3. september i tidsrummet mellem klokken 10 og 18.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »