SKIBBY: I filmen ”Mission: Impossible – The Final Reckoning” er Tom Cruise for ottende gang tilbage i rollen som superspionen Ethan Hunt.
Skibby Kino har Dannarks-premiere på ”Mission: Impossible – The Final Reckoning” torsdag 22. maj kl. 13.30 og viser derefter filmen 22.-28. maj kl. 19.30.
I den forrige film gik Ethan til det yderste i jagten på en fjende fra hans fortid og en skurkagtig kunstig intelligens kaldet The Entity i et forsøg på at sikre en afgørende nøgle, som låser et kammer inde i en højteknologisk russisk ubåd. I kammeret er The Entitys kildekode, som kan bruges til at hjælpe med at ødelægge den.
Christopher McQuarrie har igen instrueret, og Benji (Simon Pegg) og Luther (Ving Rhames) står side om side med Ethan Hunt … eller gør de nu også det?