Positivitet og tilfredshed

Positivitet og tilfredshed

LÆSERBREV

Af Jørgen Olsen Fjordlandslisten 

Dyredag på den lille skole i Skuldelev. Lærerne havde lagt et stort forarbejde i arrangementet.

Lokalsamfundet bakkede flot op. Masser af forældre, familie i alle aldre var mødt op og kunne møde de mange glade, energiske, dejlige børn. 

Opvisning af kæledyr i alle størrelser, fra sydamerikanske Alpaca’er, miniheste, diverse hunderacer, kaniner, skildpadder, høns, tilmed vinbjergsnegle. Børn, uden levende kæledyr, kunne fremvise deres favorit tøjdyr. 

Dyr optrådte med børnene, viste diverse kunster. En ”papegøje” (iklædt en dreng) sang akkompagneret af verdens mindste ukuele. Sjove akrobatiknumre ved tøjdyrene og disses ”domptører”.

Meget festligt, krydret med saftevand, kaffe, kage, serveret af eleverne. Køen var lang, men der var masser af snak de voksne indbyrdes og med børnene. 

”Småt er godt”. Teorien om,  at store enheder sparer penge og er mere effektive, skal udfordres. 

Mindre enheder er umiddelbart mere omkostningstunge. Til gengæld er værdien for lokalsamfundene af langt større værdi end tallene i et budget eller regneark antyder. 

Ikke mindst for børnenes skyld skal vi værne om det, som giver liv og sammenhold i lokalsamfundene. 

Megen reel misbilligelse er kommet til udtryk i debatindlæg. Ofte med begrundelsen og et håb om en ændring, Det er hele formålet med debatindlæg. Der rejses en debat, og ting kan forandres. 

Nogen synes,  der er for megen kritik, fordi deres egen kontakt med ”systemet”  har været en god oplevelse, hjælpen har været gavnlig.’

Man sammenligner således sin egen situation med andres, hvilket er betænkeligt, da hver sag har sin egen baggrund. 

Kommunens medarbejdere anstrenger sig virkelig for at være ”borgernes tjenere”, omend det kan være særdeles vanskeligt med de politiske forudsætninger, de er underlagt. 

På Skuldelev Skole gav de engagerede medarbejdere et smukt eksempel som fortjener anerkendelse. Tak. 

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »