Politirapporten uge 22

Politirapporten uge 22

Fra døgnrapporterne i den forgangne uge.

Hornsherred:
Orden og sikkerhed: En borger anmeldte kort før midnat, at en mand skabte utryghed på Rosenvænget i SKibby med sin adfærd. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf manden, en 22-årig fra Roskilde. Ved visitation blev han fundet i besiddelse af en kniv, hvorfor han blev sigtet for dette. Da patruljen vurderede, at manden ikke var i stand til at tage vare på sig selv, blev han taget med til politistationen for at sove sin rus ud.
Færdselsuheld:
Klokken 14.58 skete der et færdselsuheld i rundkørslen på J.F. Willumsens Vej ved Circle K i Frederikssund, da en 73-årig kvindelig bilist fra Frederikssund påkørte en 16-årig mandlig knallertfører fra Jægerspris. En patrulje kørte til stedet, hvor bilisten blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Der skete ikke umiddelbart nogen personskade i forbindelse med uheldet.

Sigtet for ulovligt
arbejde ophold i Danmark: Klokken 19.55 traf Nordsjællands Politis Udlændingekontrolsektion en 39-årig udenlandsk kvinde i en massageklinik i Frederikssund. Det kunne her konstateres, at kvinden opholdt sig ulovligt i Danmark, hvilket hun blev sigtet for. Hun blev derudover også sigtet for ulovligt arbejde på klinikken.

Besiddelse af stoffer:
På Rosenvænget i Frederikssund traf en patrulje klokken 22.42 nogle unge mennesker. Her blev to af dem, en 20-årig mand fra Jægerspris samt og en 16-årig mand fra Frederikssund, fundet i besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer, og de blev derfor begge sigtet for dette.
Spirituskørsel og færdselsuheld:
Klokken 17.49 anmeldte et vidne, at en personbil netop havde påkørt tre parkerede biler på Bygaden i Jægerspris. En patrulje blev sendt til stedet, hvor personen, der havde siddet bag rattet i den kørende bil, en 23-årig mand fra Frederikssund, fik alkometeret til at slå ud over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »