Politiker udstiller sin kunst

Politiker udstiller sin kunst
De mest gennemgående træk i Susanne Bettina Jørgensens kunst er de kraftige farver og motiver af dyr, natur og mennesker.

SKIBBY: Susanne Bettina Jørgensen fra Valnøddegården i Skibby udstiller i perioden 24. februar til 5. maj sine billeder i Skibby Sognegård.

Arbejdet med billederne og de blandende teknikker, som Susanne bruger, startede for alvor i første halvdel af 00’erne efter en ferierejse til Sydafrika. Billederne er en kombination af tegning og akrylmaling, flere med indsat decupage som eksperimenterende motiver.

Ofte opstår en enkelt idé til et enkelt billede og andre gange maler Susanne en lille billedserie. Det fremgår tydeligt af udstillingen, som viser værker med mange forskellige udtryk.

De mest gennemgående træk er de kraftige farver og motiver af dyr, natur og mennesker, men også de mere abstrakte billeder, der sætter fantasien i gang er en del af værkerne.

Susanne finder det værdifuldt at beskæftige sig med flere forskellige slags kreative aktiviteter herunder billedkunst, som er et godt pusterum i det travle arbejdsliv som chef for Omsorg og Bolig i Ballerup kommune, som indehaver af Valnøddegården i Vente og i sit aktive politiske virke i Byrådet i Frederikssund.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Op på hesten igen

Skibby Ride- og Voltigeklub er repræsenteret ved EM i Frankrig. SKIBBY: Onsdag 29. juli løb Ester Møgelvang Søndergård på banen

Læs mere »

Høsten er i gang

HORNSHERRED: Der er trængsel på veje og marker, hvor landbrugets maskinpark er i arbejde under høsten. Dette års høst er

Læs mere »