Pattegris til hvalpetræning

Pattegris til hvalpetræning

SKIBBY: Glem alt om Babe den kække gris og Grisling. ØF har overtaget titlen som den mest nuttede gris.

Skibby Kino viser filmen ”ØF!” den 27. til 28. maj og den 3. til 4. juni klokken 14.

Det er en fornøjelig fortælling om ægte venskab, familie, grønsager – og pølser.

Da Bea fylder ni år, får hun den mest nuttede pattegris – ØF – af Bedstefar Thorvald, som hun ellers først lige har mødt.

Trods forældrenes forbehold, overbeviser Bea dem om, at hun må beholde ØF, hvis han går til hvalpetræning og overholder familiens regler.

Men forældrenes manglende begejstring er faktisk ikke den største trussel mod ØF, eftersom Bedstefar Thorvald faktisk i al hemmelighed forbereder sig til 100 års-jubilæet for den store pølsekonkurrence, der organiseres af Selskabet for Kødprodukter fra Friske Grise!

ØF! frarådes børn under syv år.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »