Oplev Skjoldungestien med ny folder

Oplev Skjoldungestien med ny folder
Skjoldungernes Land. Nationalpark ved Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Folderen skal hjælpe vandrere på rette vej langs Skjoldungestien i Nationalpark Skjoldungernes Land

SKJOLDUNGERNES LAND: En ny folder om Skjoldungestien ligger nu tilgængelig rundt omkring på turistcentre, biblioteker og oplevelsessteder i Lejre Kommune, Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune.

Folderen rummer blandt andet et detaljeret kort over Skjoldungestien, som er en af hovedpulsårerne i Nationalpark Skjoldungernes Land. Ruten går fra Roskilde station til Hvalsø station gennem Gl. Lejre samt fra Osted til Gevninge. 

Langs ruten kan vandrere opleve nogle af de fineste natur- og kulturperler i nationalparken.

Find vej og faciliteter med ny folder
Skjoldungestien er i alt cirka 46 kilometer. Turen fra Roskilde station til Hvalsø station er cirka 30 kilometer, og midt på ruten ligger Lejre station. 

Det betyder, at man nemt kan gå turen fra en station til den næste og tage toget tilbage.

Langs ruten findes også shelter- og teltpladser, der indbyder til overnatning. I den nye folder er informationerne om disse faciliteter opdateret.

Gennem de seneste år har nationalparken sammen med Naturstyrelsen, Lejre Kommune og Roskilde Kommune etableret nye faciliteter langs ruten, og blandt andet derfor har det været nødvendigt at opdatere folderen.

I den nye folder er desuden opfyldt et ønske fra Lejre Turistforening om også at vise alle de andre markerede stier, som en tur på Skjoldungestien kan kombineres med.

En rute gennem fortiden
Skjoldungestien er mere end en vandrerute. 

Det er også en historisk rute, der går forbi nogle af de fortidsminder, der knytter den mytiske kongeslægt, Skjoldungerne, til området.

Netop denne slægt af sagnkonger har givet navn til både vandreruten og nationalparken, og slægtens berømmelse rækker langt ud over landets grænser.

Det fortælles om de første sagnkonger, at de grundlagde Kongeriget Danmark og regerede landet fra Lejre.

Den historie kan man læse i folderen, eksempelvis når man står ved markeringen af de mægtige kongehaller i Gl. Lejre. For lige her vækkes sagnene til live på fineste vis.

Flere fortidsoplevelser i fremtiden
Den nye folder er udgivet af Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med Lejre Kommune og Roskilde Kommune. I den kommende tid vil parterne arbejde videre med at vække sagnene til live i fortællinger langs stien. Ønsket er, at vandrere får en god vandreoplevelse og samtidig også en indlevelse i de utallige historier, der knytter sig til de 46 kilometers vandrerute  – samt en viden om, hvordan de historier lever videre i os i dag.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »