Ny kulturkalender på gaden

Grafiker på Frederikssund Bibliotekerne, Emma Sloth Sørensen,, med årets kulturkalender. Foto: Frederikssund Bibliotekerne

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Den nye kulturkalender for andet halvår af 2026 er landet. Kulturkalenderen er fyldt med et væld af arrangementer fra otte forskellige kulturelle institutioner i Frederikssund Kmmune. Arrangementerne spænder bredt fra musik, litteratur og kunst til teater og foredrag – aktiviteter for både børn og voksne.
Du kan for eksempel tage med på guidet tur på Jægerspris Slot, opleve (u)hyggelig Allehelgen på Færgegården, høre foredrag med Emil Erichsen i Rejsestalden eller besøge Elværket, når Frederikssund Musikskoles bands giver koncert. I efterårsferien byder Frederikssund Bibliotekerne desuden på en række aktiviteter for børn og deres voksne.
Kulturkalenderen viser kun et udsnit af de mange kulturelle tilbud, der er i vores kommune. Du kan læse mere kulturinstitutionernes forskellige tilbud på deres hjemmesider og sociale medier, som løbende opdateres.

Kulturelt samarbejde
Kulturkalenderen er et resultat af samarbejdet mellem kulturinstitutioner i Frederikssund Kommune, som går under navnet ”Kulturfuglen”. De otte kulturinstitutioner i samarbejdet er; Frederikssund Bibliotekerne, Kulturhuset Rejsestalden, Kulturhuset Elværket, Parkteatret, Willumsens Museum, Frederikssund Musikskole, Frederikssund Museum Færgegården og Jægerspris Slot.
Kultursamarbejdet ”Kulturfuglen” har siden 2018 banet vejen for en lang række aktiviteter og oplevelser, der bringer mennesker sammen og skaber kulturelle fællesskaber på tværs af byer og broer.
I løbet af juni måned bliver det muligt at hente kulturkalenderen hos de forskellige kulturinstitutioner i samarbejdet. Det er også muligt at læse en online-version af kalenderen på Frederikssund Bibliotekernes hjemmeside.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »