Ny analyse af børn og unges madvaner

Ny analyse af børn og unges madvaner

MADVANER: 40 procent af danske børn og unge i alderen 10-15 år ved ikke, hvordan man koger et æg. Hver fjerde kan ikke skrælle en gulerod.

Det viser en ny – den fjerde – analyse fra Arla Fonden, hvor børnene selv er blevet spurgt.

Og ét ud af 10 børn er ifølge eget udsagn aldrig med i køkkenet. Heller ikke selv om, at 78 procent svarer, at de godt kan lide at lave mad. Og madlavning er den opgave, børn helst vil hjælpe til med derhjemme.

Det er blandt konklusionerne i Arla Fondens årlige analyse Børn, Unge og Mad (BUM), hvor godt 700 børn og unge er blevet spurgt ind til deres madvaner.

Det er Arla Fondens ambition, at BUM skal give nye indsigter til arbejdet med børn og unge.

Indsigterne skal bidrage til, at Arla Fonden og andre interesserede kan blive inspirerede af børnenes tanker og klogere på deres madvaner.

Om Arla Fonden

Arla Fonden vil inspirere børn og unge til gode, sunde og bæredygtige madvaner.

Det gøres gennem involverende læringsaktiviteter, hvor børn og unge kan fordybe sig i mad, råvarer, måltider og bæredygtighed.

En stor del af læringsaktiviteterne er udviklet til skolernes 6. – 8. klassetrin.

Arla Fonden har også læringsforløb, der kan foregå i fritiden. Madspildsskolen, en pop-up aktivitet for familierne, afvikles i et partnerskab med Too Good To Go og Arla og er et eksempel på denne type aktivitet i fritiden.

Foto: Arla

Andre artikler fra denne uge