Nu kan man igen se voldgraven ved Selsø Slot

Nu kan man igen se voldgraven ved Selsø Slot
FORSIDE: Voldgravet er blevet befriet for vildnis. Foto: Sofie Myschetzky

Vandet foran Selsø Slot er igen synlig for besøgende, efter at Nationalpark Skjoldungernes Land har fjernet slam og krat fra voldgraven.

SELSØ: For blot en måned siden var det ikke til at se, at der foran Selsø Slot ligger en fin voldgrav.

Slam og krat har nemlig stille og roligt overtaget det historiske anlæg, og vandet var til sidst helt umuligt at få øje på.

Derfor besluttede Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med Selsø Slot at rense voldgraven for igen at synliggøre den kulturhistorie, som voldgraven er en del af.

Før og efter billeder viser den store forandring, som besøgende også vil kunne se med egne øjne på en tur til den flere hundrede år gamle herregård.

En historisk voldgrav gror til

Selsø Slot var engang helt omkranset af vand.

I 1500-tallet gik vandet helt op til huset, men senere, angiveligt omkring 1700-tallet, blev fjordarmen tørlagt.

Herefter etablerede man den vinkelvoldgrav, der stadig er synlig i dag.

Gennem de mange hundrede år har oprensninger og vedligehold været nødvendigt.

Hvordan præcis det er sket i fortiden, ved man ikke. Men da den sidste beboer i hovedhuset døde i 1829, betød det en lang tornerosesøvn for hovedhuset, som i stedet for bolig blev brugt til opbevaring af korn, fasaneri og hemmelig legeplads for områdets børn.

I denne tid blev også voldgraven glemt, og som i et ægte tornerose-eventyr, voksede der et næsten uigennemtrængeligt vildnis op af højt græs, krogede træer og stikkende krat.

Fra tid til anden løsnedes også store dele af hegnsmuren for til sidst at vælte ned i voldgraven.

Renoveringen af slot og voldgrav

I begyndelsen af 1970’erne forpagtede journalist Bernhard Linder og hans hustru, Grete, Selsø Slot.

De satte sig for at skabe et museum på stedet og påbegyndte derfor en renovering af hovedhuset. Et af tiltagene var også at rydde voldgraven.

Siden er voldgraven løbende blevet holdt ved lige, men de seneste år er den alligevel groet så meget til, at det var umuligt at skimte vandet for bare dunhammer, krat og træer.

Derfor besluttede Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med Selsø Slot at igangsætte en oprensning af voldgraven.

Formålet med oprensningen var primært at genskabe vandspejlet og fremhæve voldgraven, som den oprindeligt har været tænkt, for på den måde at bevare voldgraven som en del af herregårdens æstetik og kulturhistorie.

Da voldgraven tidligere har været oprenset, er der formentlig ingen skjulte skatte gemt i slammet.

Alligevel vil slammet blive undersøgt med metaldetektor, så eventuelle historiske skatte ikke går tabt.

Voldgrave var symbol på magt og status

Med oprensningen er det nu igen muligt at opleve den fine, historiske voldgrav foran Selsø Slot, og de rigelige mængder regn har gjort, at voldgraven allerede er godt fyldt op.

Historisk stammer voldgrave som fænomen helt tilbage fra jernalderen, men særligt i middelalderen blev mange voldgrave etableret som en del af borganlæg og med henblik på beskyttelse.

Efter 1400-tallet blev voldgravene også et symbol på magt og status.

De stormænd, der ejede herregårdene, kunne med voldgraven signalere, at de tilhørte adlen.

Vandet gavner padder og guldsmede

Projektet med oprensning af voldgraven ved Selsø Slot er et kulturhistorisk projekt.

Formålet er altså at gøre historien synlig for de besøgende.

Men den fine voldgrav er også en god nyhed for padder, guldsmede og andre insekter, som er afhængige af vandhuller.

Nu har regnen fyldt voldgraven, så den står indflytningsklar til foråret, når smådyrene igen begynder at røre på sig.

Ved oprensningen af voldgraven blev der desuden efterladt små områder af krat, sådan at de dyr, der trives i krattet, stadig har små oaser at gemme sig i.

Derudover er der omkring slottet og især alléen masser af krat til for eksmepel de små fugle.

Andre artikler fra denne uge

Husmændene på Egholmmarken


Af Historisk Vejleder for Nationalpark ”Skjoldungernes Land”Karl-Johan Rubæk Gershøj Havnevej 9 4070 Kirke Hyllinge KIRKE HYLLINGE: Efter Reformationen i 1536,

Læs mere »

Kropsfikseret læsning


Af kulturformidler Signe Schroll Feldmeier Frederikssund Bibliotekerne i samarbejde med eReolen LITTERATUR: Siden 10’erne har mange danske forfattere haft et

Læs mere »