Nej… Skraldemanden må heller ikke

0

FREDERIKSSUND KOMMUNE: For et par uger siden var Frederikssund Kommune ude med en nyhed om, at der var givet dispensation til, at skraldebiler, som kører skrald fra husholdninger for Frederikssund Kommune, forsat godt måtte benytte Kronprins Frederiks Bro, da der var opnået en dispensation fra politiet.

Det satte Kenneth Jensen, medlem af byrådet for Socialdemokratiet og en af initiativtagerne til facebookgruppen ”Nej tak til brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro” sig for at undersøge nærmere, fortæller han

– Hvorfor denne fordel. Når nu der tidligere har været fokus på, at skraldebiler der henter erhvervsaffald – lige som alle andre lastbiler og lastvognstog med vægt over 3.500 kg – ikke må benytte Kronprins Frederiks Bro længere, men skal benytte Kronprinsesse Marys Bro.

Dispensationen kunne betyde to ting: At politiet havde fundet et smuthul, som andre vognmænd kunne få glæde af, og slippe for broafgiften. Eller at politiet var gået ud over sin kompetence, da anlægsloven klart siger, at alene Transportministeren kan dispensere, forklarer han.

– I styregruppen havde vi naturligvis håbet på, at det første var svaret – for hvilken åbning det kunne have medført . Desværre viste det sidste sig ikke overraskende at være det rigtige.

Ugyldig dispensation
Vejdirektoratet har oplyst følgende: ”Der gælder ikke nogen former for undtagelser eller dispensationsmuligheder for forbuddet, jf. anlægslovens §2, stk. 1.  Nordsjællands Politi har meddelt dispensation fra anlægslovens forbud, jf. § 2, stk.1, til at skraldebiler kan benytte Kronprins Frederiks Bro. Idet politiet ikke har en selvstændig lovbestemt myndighedskompetence, er de allerede meddelte dispensationer ikke gyldige.”

– Jeg har også modtaget en beklagelse fra Nordsjællands Politi, der medgiver, at dispensationen er givet på et forkert grundlag, hvorfor de har kontaktet kommunen og trukket den tilbage.

I styregruppen leder man videre efter andre løsninger og sprækker, fortæller Kenneth Jensen. 

Deltag i debatten
Share.

About Author