Naturinteresserede stifter ny forening

Naturinteresserede stifter ny forening

LEJRE KOMMUNE: Det er en gruppe naturinteresserede personer i alle aldre, der står bag den nystartede forening ”Livet i Skov og Natur”, fortæller formand Kirsten Stisen.

– Vi ønsker at udforske og anvende naturens mangfoldighed og forøge enkeltpersoners og gruppers kendskab til og medansvar for naturen. Corona krisen har yderligere bidraget til nødvendigheden af at komme ud i naturen, få motion og finde glæde ved friluftsliv og naturoplevelser.

– Man oplever altid noget andet, når man er sammen med andre. Hvis man er sammen med nogen, som ved mere, end man selv gør, så bliver man klogere. Gode oplevelser bliver ofte bedre, når man har nogen at dele dem med. Derfor har vi dannet foreningen.

Foreningen ønsker at fremme gode relationer til offentlige såvel som private skov-og jordejere og har som formål at øge rekreative muligheder ved at planlægge og arrangere aktiviteter, foredrag, guidede ture m.m. i den danske natur.

Man kan læse mere på www.livet-i-naturen.dk

Foreningen har tilhørssted i Lejre kommune.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »