Af Asger Thomsen
KIRKE HYLLINGE: For tiden er lærere, bibliotekarer og også mange forældre bekymret over børns manglende læselyst. Det har bragt en barndomserindring fra 1950-erne frem fra min hukommelse. Min mormor var en husmandskone med syv års hverandendags skolegang i en landsbyskole, ”ud at tjene” efter konfirmationen og et husholdningsskoleophold i bagagen.
Hun holdt meget af lystlæsning, som man dengang kaldte ”morskabslæsning”. Men at give sig til at læse som voksen husmor gav hende dårlig samvittighed, for omgivelsernes syn var, at læsning af bøger måtte betyde et svigt overfor hverdagens arbejde og andre forpligtelser, og det kunne hun jo ikke have siddende på sig, ufortjent som det i øvrigt var. Hendes foretrukne lekture var bøger af af Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Andersen Nexø og andre samfundsengagerede forfattere, men dog også Selma Lagerlöff og Johannes V. Jensen.
For at skjule sin last fik hun et barnebarn til at låne bøger til sig på det lille lokale bibliotek, og når naboer eller familie kom på uventet besøg, dækkede hun hurtigt den aktuelle bog under en avis, som det jo var tilladt hende at læse. Min morfar læste også, men mest landbrugsfaglig og teknisk litteratur med titler som ”Naturen og dens Kræfter” og ”Menneskeåndens Sejre”. Begge var de engagerede i husmandsbevægelsen og partiet ”Det radikale Venstre” og deltog i 1930erne i husmandsrejser og gik til kulturelle og politiske foredrag. Men læselysten var stor og kostede ikke penge! Og den gik i øvrigt videre til de følgende generationer.
