Meny’s nye købmand

Meny’s nye købmand

Efter et introforløb har den 48-årige Poul Cullura overtaget chefstolen i Meny i Skibby

Af Conny Probst

SKIBBY: Det var drømmen om at købe et lille kolonihavehus, der er en af årsagerne til, at Poul Cullura nu kan  kalde sig købmand i Meny i Skibby.

Han kommer fra Meny på Amager, hvor han boede sammen med sin ægtefælle og deres tre hunde.

– Kolonihaver på Amager er hundedyre, så vi endte med at købe et sommerhus i Halsnæs Kommune i stedet – og boede der det meste af tiden. Vi savnede lokallivet og trængte til at stresse lidt af og komme væk fra byens larm. Nu har vi købt hus i Hundested, fortæller han.

Mandag den 21. januar var hans første arbejdsdag i Skibby.

– Kunderne kommer ikke til at mærke de store forandringer til at starte med. Men jeg har allerede en række planer  og visioner for butikken. 

– Planerne bliver rullet ud efter påske. Det betyder omrokering af ting og en anden oplevelse af butikken. 

– Jeg tror på, at fremtidens supermarkedskunder kommer til at tilvælge butikker, der giver dem en oplevelse, en god service og et godt udvalg. Og der er Meny bedre til end konkurrenterne, siger Poul Cullura. 

Andre artikler fra denne uge

Frivillig jul i Skibby


Af journalist Tomas Skov SKIBBY: Martin Jacobsen og hans medarbejdere fra entreprenørvirksomheden Bakkelygård satte det store juletræ op foran Apotektet

Læs mere »

Jul i Jægerspris


JÆGERSPRIS: Årets juletræstænding i Jægerspris fandt sted søndag 1. december kl. 11-17. Det store, smukke træ fra Nordskoven tændtes af

Læs mere »