Mediestorm set indefra

Mediestorm set indefra
Hvad gør man, når tvivlen sætter ind? Kan man stadig stole på den, man elsker? Og kan kærligheden overvinde alt?

SKIBBY: ”Vores løfte” er et intenst kærlighedsdrama med Danica Curcic og Lars Ranthe i hovedrollerne som et par, der pludselig står over for en højtprofileret sexskandale. Skibby Kino viser filmen 18., 20.-25. og 29.-30. juni kl. 19.30. Vil man se den med danske undertekster, er det 18. og 25. juni kl. 13.30 og kl. 19.30.

Da en tidligere svømmestjerne og nuværende tv-vært oplever, at hendes mand og tidligere træner bliver centrum for en række offentlige anklager om seksuelt magtmisbrug i en kommende bog, trues hele hendes livsfundament.

Filmen beskriver en mediestorm set indefra, helt tæt på de hovedpersoner som vi altid betragter på afstand gennem medierne, men samtidig også en nænsom fortælling om magt, sårbarhed og ansvar. Instruktør Pernille Fischer har tidligere skabt dramaet ”En du elsker” fra 2014 og Astrid Lindgren-filmen ”Unge Astrid”.

Filmen er med i Biografklub Danmark-abonnementet og er tilladt for børn over 11 år.

Andre artikler fra denne uge