Lokale spejdere skifter hjembyen ud med Hedeland Naturpark

Lokale spejdere skifter hjembyen ud med Hedeland Naturpark
Fotograf: Frederik Andreas Jørgensen

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Frederikssund Kommunes spejdere tager med på Spejdernes Lejr til juli. Med mere end 33.000 spejdere fra ind- og udland bliver lejren i Hedeland Naturpark Nordens største spejderlejr.

Frederikssund Kommune deltager med mere end 350 spejdere.

Gruppeleder i Grevinde Danner Gruppe, Jan Paaske, ser frem til en sommerlejr udover det sædvanlige:

– Når mange mennesker er samlet, kan man virkelig få mulighed for at opleve det sus, som fællesskab giver.

– Der sker noget magisk, når så mange samles på ét sted og bruger 10 dage på at være sammen i sådan et kæmpe fælleskab., fortæller han.

Aktiviteter og fællesskab

Deltagerne kommer til at møde massevis af sjove og fællesskabende events. Eksempelvis de såkaldte morgenfester, hvor det bliver muligt at få pulsen op ved at dyrke yoga, taekwondo eller ved at deltage i eksotiske konkurrencer og verdensrekordforsøg.

Samtidig vil der være store aktiviteter, såsom en flere hundrede meter stor labyrint, en kæmpe forhindringsbane og aktivitet, som indebærer over 100 affyringsramper til vandraketter.

På lejren bliver det også muligt at få pulsen lidt ned igen. Det sker blandt andet gennem et refleksions- og åndelighedsområde, som har til hensigt at skabe et pusterum på lejren, hvor der er plads til dialog, brobygning og rum til at møde nye mennesker. Spejdernes Lejr afholdes hvert femte år. Sidste gang var i 2017 i Sønderborg.

Lejren arrangeres i samarbejde mellem de fem spejderkorps: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »