Kunstudstilling i Kultur- og Medborgerhuset

Kunstudstilling i Kultur- og Medborgerhuset

KULHUSE: Billedkunstner Gitte Harslev og trædrejer Mikkel Karlshøj udstiller i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus lørdag den 7. og søndag den 8. maj. Lørdag formiddag fortæller begge kunstnere om deres arbejde med værkerne.

Gitte Harslev er uddannet på Skolen for Brugskunst (nu Danmarks Designskole) og blandt andet medlem af Billedkunstnernes forbund. Gitte Harslev har arbejdet med billeder på papir, med papir og af papir i mere end 40 år.

Hovedtemaet på Gitte Harslevs billeder på udstillingen er: Kæmpeegene i Nordskoven.

Mikkel Karlshøj er træ-
drejer og har de sidste ni år arbejdet med formgivning af træ.

Han arbejder med friskt træ, i form af hele træstammer, som han henter i skovene, hvilket betyder at en tørrings proces starter i samme øjeblik træet fældes og arbejdet påbegyndes.

Arbejdet med friskt træ er en langsommelig og til tider ukontrollerbar proces, og det er i det spændingsfelt, hans interessante værker opstår. En af de teknikker, han har udviklet tager udgangspunkt i syninger. Træet drejes papirtyndt på drejebænken og tilføjes syninger med lædersnor, de steder hvor han fornemmer træet vil revne.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »