Kunst og corona – Mohammed og bjerget

Kunst og corona – Mohammed og bjerget
Foto: Gunhild Rasmussen

HORNSHERRED: Lejre Kunstforening´s formål er at udbrede kunst i Lejre kommune og omegn og heriblandt  at give alle mulighed for gode kunstoplevelser. 

Historisk set tog en gruppe aktive, kunstinteresserede borgere i efteråret 2003 initiativ til at danne Brams-
næs Kunstforening. Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev foreningens navn ændret til Lejre Kunstforening, og  foreningen har siden da været for alle i hele Lejre kommune og omegn.  

– Det har jo været svært at komme rundt for at købe kunst under coronaen, og så må kunsten komme til os, fortæller Gunhild Rasmussen fra Holtensminde. 

– Eller sagt på en anden måde: Når Muhammed ikke kan komme til kunsten, må kunsten komme til Muhammed. Det vil Lejre Kunstforening gerne sætte i gang. Derfor inviterer vi kunstnere til at komme og udstille til januar. 

Invitation til udstilling
Lejre Kunstforening har mange gode udstillingssteder, hvor alle medlemmer har muligheden for at vise deres kunst i det offentlige rum. 

– Vi har tidligere arrangeret udstillinger med en kombination af maleri, billedkunst og kunsthåndværk. Det vil foreningen gerne tage op igen og holde ferniseringer, hvor man kan møde kunstnerne og høre fortællingerne om deres kunst, værkerne og det at være kunstner. 

Lejre Kunstforening indkøber hvert år kunst til medlemmerne, som udloddes ved generalforsamlingen. En del af dette indkøb vil ske på udstillingen til januar.  

Alle er velkomne til at byde ind på udstillingen, også kunstnere uden for Lejre Kommune. Det gælder for såvel medlemmer  som ikke-medlemmer af kunstforeningen. 

Af pladshensyn og af hensyn til indkøb til LK´s generalforsamling vil udstillingen blive censureret, så omkring 6 til 10 kunstnere vil få mulighed for at deltage. 

Hvis man er interesseret i at udstille, skal man skrive til Gunhild Rasmussen på grgalleri@gmail.com med de nødvendige oplysninger til udstillingen. 

Der kan udstilles maleri, collage, tryk, foto, keramik, glas, skulptur, og smykker. 

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »