Koncert på Herregårdsmuseet

Koncert på Herregårdsmuseet

An Evening Hymn er en hyldest til engelsk barokmusik.

SELSØ: Koncertsæsonen på Selsø har som så mange andre steder været anderledes som følge af COVID-19 pandemien. Nogle koncerter i starten af sæsonen blev flyttet til senere datoer, og derfor kan museet torsdag den 6. august byde på en ekstrakoncert med Kirsebergskvartetten og mezzosopranen Ulla Munch. 

De opfører et program, som er en hyldest til den engelske barokmsik med vokalværker og triosonater af blandt andet Purcell, Arne, Boyce, Pepusch og Händel.

Gennem musikken fortælles om de store politiske og sociale omvæltninger, som Storbritannien flere gange har oplevet gennem historien. Den aktuelle beslutning om at forlade den Europæiske Union er ikke en undtagelse, idet også 1600- og 1700-tallets England var præget af store forandringer.

Efter halshugningen af Charles I udråbte Oliver Cromwell republikken og opbyggede et rige styret med puritansk strenghed. Mange teatre blev lukket og folk måtte i stedet glæde sig over musik af mere intim karakter. 

Efter Cromwells død blev kongedømmet genindført i 1660. Charles II, der under sit eksil var bosat i Frankrig, havde en stor interesse for både fransk og italiensk musik, hvilket snart kom til udtryk hos de engelske komponister, herunder Henry Purcell.

I løbet af 1700-tallet udviklede London sig til en metropol, der tiltrak musikere og komponister fra hele Europa. Den kendteste af disse er utvivlsomt Georg Friedrich Händel. 

Musiklivet blomstrede ikke bare ved hoffet, men helt nye sociale lag fik adgang til musik, ikke mindst gennem den italienske operas indtog i London.

England frembragte også selv komponister af højt format, som Thomas Augustine Arne. Han er i dag mest kendt for sangen “Rule, Britannia”, som kan høres ved den årlige “Last Night of the Proms”.

Koncerten foregår i Selsøs smukke baroksal fra 1734 og i pausen kan forfriskninger nydes på gårdspladsen eller i de levende lys’ skær i kælderkøkkenet.

For alles sikkerhed er der yderligere begrænsning på antallet af billetter til koncerter. 

Informationer om alle arrangementer og programændringer i sæsonen 2020 på Selsø findes på selsoe.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »