Koncert med Jimmy Jørgensen

Koncert med Jimmy Jørgensen

[vc_row][vc_column][vc_column_text]JÆGERSPRIS: Torsdag den 10. september klokken 20 giver den karismatiske sanger Jimmy Jørgensen koncert i Rejsestalden.

Jimmy Jørgensen er en alsidig herre. Han tog springet fra blikkenslager til forsanger i bandet Hotel Hunger, og senere har han medvirket i både film og tv-serier.

I 2010 vendte Jimmy Jørgensen tilbage til solistrollen og udgav i 2011 sit andet solistalbum: ”A Face in the Crowd”, der som forgængeren ”Come into my Sleep” er en række fortolkninger af andre kunstneres kompositioner.

Begge plader blev til i et tæt samarbejde med Jimmys mangeårige ven, produceren Boi Holm. I fællesskab har de lavet en unik samling af fortolkninger af så forskelligartede sange som 10CC’s I’m Not In Love, og Alice Bridges I Love The Nightlife. 

Sidste gang, den musikalske duo turnerede, blev det til seks stjerner i Gaffa. 

I Rejsestalden kan man blandt andet høre Jimmy Jørgensens fantastiske fortolkninger af  internationale hits som Gnarls Barkley’s “Crazy”, Britney Spears’ “…Baby One More Time” og selvfølgelig også hans egne hits så som ”Smil prinsesse”, ”Vent på mig” og ”Lidt til og meget mere”. [/vc_column_text][vc_single_image image=”43257″ img_size=”800×800 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »