Katastrofe for Dalby Huse

Katastrofe for Dalby Huse

Af Uffe Stæhr
Toftegaardsvej 80
Kyndby Mark

D. 11/8 stemte et flertal i Plan – og Miljø udvalget i Fr.Sund kommune, ja til videre udvikling af et privat projekt, der skal omdanne  175 ha landbrugsjord til solcellepark i Dalby Huse.

Dette på trods af, at forvaltningen afviste ansøgningen blandt andet på grund af  tre km kystzone, planloven, samt den i kommuneplanen 2017 vedtagne vurdering af området, som værende værdifuldt kulturmiljø med kraftige begrænsninger for ændringer.

De fleste synes nok, at vedvarende energiløsninger og vores fælles ansvar for deres etablering  bliver mere og mere nødvendig.

Men med dette projekt, der fylder over 250 fodboldbaner- på et sted – påfører man lokalmiljøet en ganske katastrofal påvirkning.

Projektet med tre meter høje solpaneler grænser op til Dalby Huse sommerhusområde med cirka 400 bebyggelser, hvoraf cirka 40 har den skønneste udsigt over markerne samt fire  helårshuse, der er direkte naboer og bliver omkranset fra 180 til 360 grader rundt om ejendommene.

Kommunen må i stedet for at tilgodese private aktører, tage stilling til hvor sådanne solceller kan opstilles, så færrest mulige bliver generet, i et større antal, men i mindre arealer af gangen.

Der er talrige områder uden naboer, bare omkring fjordforbindelsen er der mængder af arealer.

En hurtig udregning estimerer et samlet værditab på ejendommene i området til cirka 20 millioner kroner, og på helårsbeboelserne op til mellem 1- 1.5 millioner pr. bolig. Det resulterer direkte i teknisk insolvens fra den ene dag til den anden.

Jeg opfordrer kraftigt til maksimal aktion og protest fra berørte boligejere, samt en anden model fra kommunen for fremtidige solcelleområder, og ikke denne.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »