Ja tak til cykelsti fra Vellerup til skov og strand

Ja tak til cykelsti fra Vellerup til skov og strand

Af Frida Engelberth Vestergaard, Hammer Bakke 16, Skibby

Frederikssund Kommune har en perle i Hornsherred med alle de små krogede veje, der indbyder til ture i det grønne for både gående, cykler, barnevogne, motorcykler, biler m.m, Men desværre er der en del vejforhold, som bliver meget farlige at færdes på, når vi alle skal være der. 

Strækningen mellem Vellerup og skoven er et eksempel herpå. Det er samtidig et stykke, som forbinder fjordstien, men hvor turister og Frederiksund Kommunes borgere må bevæge sig ud på vejen samtidig med bilisterne. 

På trods af dobbeltoptegning på strækningen, så er det en strækning, hvor bilisterne kører så hurtigt, at de må overhale langsom trafik, og der er meget biltrafik i begge retninger, som Rikke Sofie Møller beskrev i uge 32. 

Jeg selv har erfaret spændingen ved at færdes med barnevogn fra Vellerup ned til Egholm skov, da jeg som ny borger i Frederikssund kommune besøgte mødregruppe/gik tur i skoven/gik hjem fra mekaniker, og når man som mor med barnevogn møder et færgetræk fra Orø, der kører den ene retning og biler som skal nå færgen den anden vej, og ikke kan springe til side da rabatten skråner meget.

Så er ønsket om et bedre vejforløb for os bløde trafikanter meget velkomment.

Det giver et kæmpesus i maven at stå og se biler komme nærmere med 80 i timen og ingen muligheder for at komme væk. 

Jeg håber inderligt, at vi kan få en mere sikker vej at færdes på for Frederikssund Kommunes vejstrækning.

Men kan der samarbejdes med Holbæk og Lejre kommuner om en cykelsti fra Orø til Nørre Hyllinge, hvorfra der er cykelsti videre ad Elverdamsvej, til gavn for borgerne i de tre kommuner – så vil det da gøre vores perle af et lokalområde endnu smukkere og bedre at bo i.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »