Infomøde om DSB S-togsværksted

Infomøde om DSB S-togsværksted
Frederikssund Kommune og DSB inviterer til et infomøde tirsdag 10. december kl. 19.00-21.00 i Byrådssalen. Foto: DSB

FREDERIKSSUND KOMMUNE: På byrådets møde 30. oktober besluttede et flertal at igangsætte planlægningen for et S-togsværksted i erhvervsområdet i Vinge. Kommunens administration skal derfor udarbejde en lokalplan og et kommuneplantillæg for projektet.

Frederikssund Kommune og DSB inviterer nu til et infomøde om sagen. Mødet holdes tirsdag 10. december kl. 19.00-21.00 i Byrådssalen på Rådhuset i Frederikssund, Torvet 2, 3600 Frederikssund.

På mødet vil Frederikssund Kommune orientere om processen for lokalplanens udarbejdelse og DSB vil præsentere projektet. Dertil er der mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger til projektet.

Der er tilmeldingsfrist til mødet tirsdag 3. december på frederikssund.dk

Hvis der tilmelder sig flere til mødet end, der kan være i Byrådssalen flyttes mødet til en større lokation i nærheden. De tilmeldte vil i så fald blive orienteret pr mail.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »