Ind med hakkejernet og ud med pesticiderne

Ind med hakkejernet og ud med pesticiderne

Miljøstyrelsen har igangsat en informationsindsats målrettet haveejere. Med opfordring til at fjerne ukrudt og skadedyr fra haven uden at bruge pesticider.

HAVEN: Miljøstyrelsen har igangsat kampagnen ”Sammen gør vi haven grøn”, der skal hjælper haveejere til at vælge miljøvenlige alternativer til pesticider.

Miljøstyrelsen opfordrer tillige haveejere til at slå et smut forbi Miljøstyrelsens side: ”Tips til færre pesticider” på mst.dk. Her giver haveeksperter giver deres bedste tip til en have fri for ukrudt, alger og skadedyr uden at bruge pesticider. 

På hjemmesiden er det også muligt at finde gode råd til, hvordan man kan pleje sin have med stauder og prydplanter, drivhuse, fliser, køkkenhaver m.m. uden brug af pesticider.

Havekampagnen er en opfølgning på Pesticidstrategi 2017-2021.

Gode råd til at undgå pesticider:
Dæk jorden med levende planter, kompost, blade eller afklip. Det holder også gang i regnorme og andre nyttige jordbundsdyr.

    Etabler havens planter tæt – når jorden er dækket af planter, får ukrudtet sværere ved at flytte ind

Lug ukrudt med hakkejern eller skuffejern.

Brug en fugerenser mellem fliser og sten.

Bekæmp alger ved at lægge et lag sand på fliserne, og fej det af et par dage senere.

Fjern mos med en rive eller en motoriseret mosfjerner. Plant nyt græs og lad det vokse – et stærkt og kraftigt græstæppe standser mosvækst.

Giv gode forhold til nyttedyr, så de holder skadedyr nede og hjælper med bestøvning. Lad gamle stubbe og brændestabler stå til insekter og sæt redekasser op til fuglene

Fjern syge og angrebne grene og blade.

Vælg robuste plantesorter og brug eksempelvis insektnet.

Et vandhul eller fuglebad skaber en god balance i havens dyreliv, som kan holde skadedyrene borte.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »