Hver fjerde husejer i Region Sjælland har energirenoveret det seneste år

Hver fjerde husejer i Region Sjælland har energirenoveret det seneste år

– det er flere end i resten af landet.

REGION SJÆLLAND: Nyt tag, efterisolering eller nye vinduer. Hver fjerde husejer i Region Sjælland har energirenoveret sin bolig det seneste år, viser en ny undersøgelse fra Energistyrelsen.

Dermed ligger husejerne i Region Sjælland over landsgennemsnittet, da det på landsplan er hver femte danske husejer, der har renoveret. Boligejerne kan dermed se frem til en lavere varmeregning samt et bedre indeklima, og der er mange fordele ved at komme hurtigt i gang, lyder det fra Energistyrelsens spareekspert.

6.000 kroner. Så meget kan man spare i gennemsnit om året på sin varmeregning, hvis man bor i et klassisk parcelhus med gasfyr og udskifter sine gamle to-lags termovinduer til nye A-mærkede vinduer.

Desuden viser undersøgelsen også, at hver tredje danske husejer overvejer eksempelvis at efterisolere eller få nye vinduer, og det er godt for varmeregningen:

Sommeren kan
bruges på energirenovering

Sommeren nærmer sig med hastige skridt og ovenpå en vinter, der bød på rekordhøje priser på f.eks. gas og el, er det oplagt at bruge de varmere måneder på at energirenovere sit hjem, så man bliver klar til en vinter, hvor priserne fortsat forventes at være høje

• Hvis ens hus opvarmes ved en varmepumpe kan man spare cirka 2.500 kroner om året*.

• Hvis man isolerer på loftet, så man går fra 100 mm til 300 mm isolering, vil man kunne spare cirka 3.500 kroner om året, hvis ens hus opvarmes med naturgas. Hvis ens hus opvarmes ved en varmepumpe kan man spare cirka 1.400 kroner om året*.

• Hvis man isolerer en hulmur der tidligere indeholdt gammel leca-isolering, der er faldet sammen, kan man spare 3.300 kroner, mens der er hele 13.800 kroner at hente om året på gasregningen hvis hulmuren tidligere var uden isolering. I et tilsvarende hus opvarmet ved varmepumpe kan man hente op til 5.500 kroner.*

*Besparelserne afhænger af husets størrelse, stand og forsyningsform og er eksklusiv omkostningerne til at gennemføre det enkelte tiltag. Den økonomiske besparelse er beregnet på baggrund af energipriser for varmesæsonen 2021-2022, som er cirka dobbelt så høje som priserne på samme tid året før.

Eksemplerne er derfor udtryk for et øjebliksbillede, som kan ændre sig. Man kan regne på besparelsen i sit eget hus på SparEnergi.dk’s energiløsninger. Ved varmepumpe er besparelsen lavere, da varmepumpen generelt er mere energieffektiv. Når man konverterer fra gas til varmepumpe, vil man i et typisk hus cirka halvere sin varmeregning.

Det bør man overveje, inden man går i gang

Når man går i gang med at planlægge sin energirenovering, er der flere ting, man bør overveje:

Husets alder, tilstand og energimærkningsrapport kan være med til at pejle en i retning af hvilken energirenovering, der bedst kan betale sig. Energimærkningsrapporten indeholder konkrete forslag til forbedringer og kan derfor være et godt sted at starte.

Har man ikke et energimærke, kan man på SparEnergi.dk’s Bygningsguide finde inspiration og anbefalinger ud fra sin hustype.

Her kan man også finde konkrete energiløsninger, der beskriver de mange forskellige energiforbedringer, man kan lave på eksempelvis tag, facade, gulv og kælder.

På SparEnergi.dk kan man også finde råd og vejledning til, hvordan man kan søge tilskud til renovering eller udskiftning af varmekilde hos Bygningspuljen.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »