Hvad træer fortæller

Hvad træer fortæller
Jens Blendstrup liggende foran skulptur. Foto: Lars Gundersen

Hvis træer kunne tale, hvad ville de så fortælle? Med sin forkærlighed til egetræet, vil forfatter Jens Blendstrup med sine fortællinger, tage tilhørerne med ind i træets, til tider komplekse, univers.

JÆGERSPRIS: Den 5. april står Jægerspris Blomsterfestival i fuld flora og denne dag vil der være mulighed for en helt særlig oplevelse, som hylder egetræet.

Som et led i årets Blomsterfestival, arrangerer Rejsestalden en aften, hvor man samme med forfatter Jens Blendstrup besøger slotsparken og Rejsestalden med udgangspunkt i hans og billedkunstner Ole Leibachs projekt ”Ege-ekspeditionen”.

Sammen har de to brugt mere end fem år på at finde og kortlægge de vigtigste af både de kendte og de ukendte egetræer.

Blendstrup har lagt øret til barken og skrevet historier ned, der i mistænkelig grad minder om os mennesker, med alt hvad vi rummer af kærlighed og lyst og nød og liv og latter, kontaktannoncer og breve til kommunen.

– Meget hurtigt blev vi lige så optaget af at finde de ukendte ege og navngive dem. Det førte så til mine portrætter af Hjemmehjælperegen, og Skurvognsegen, og den ulykkelige lille eg – egen Ole, der i 1000 år havde nærmet sig sin elskede, for så er blive skilt som alle os andre, fortæller Blendstrup.

Arrangementet er en del af Jægerspris Blomsterfestival og er blevet til i samarbejde med Frederikssund Bibliotekerne og Jægerspris Slot.

Deltagerne mødes på Rejsestaldens parkeringsplads og går med i Slotsparken, hvor Jens Blendstrup læser sit digt om Danneregen højt.

Derefter følger man med tilbage til Rejsestalden for at opleve en sprudlende samtale mellem Blendstrup og hans forfatterkollega, Simon Fruelund, om træer og litteratur og helt sikkert meget andet.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »