Historisk byvandring i Venslev

Historisk byvandring i Venslev

VENSLEV: En gruppe, tilknyttet Venslev Bylaug, har igangsat et arbejde med at frembringe historien om Venslev. Ikke kun om Venslev-røverne, men om landsbyen (med opland) i al almindelighed.

Gruppen består af Kristian Moberg, formand, Bjarne Nielsen (HC), Niels Nielsen (historisk forening), Marianne Jensen (Venslev Bylaug) og Jonna Dall (historiker).

Den 13. maj, St. Bededag, klokken 14 kan interesserede få en gåtur rundt i Venslev. – en rundvisning med fortællinger om nogle af byens gårde og huse, hvor der ligger en historie bag.

Det kan være Venslev Røverne, anekdoter om byens borgere, livet i landsbyen og meget mere.

Mødested: Parkeringspladsen over for Høkeren i Venslev.

Rundvisere vil være Gert Nielsen, hvis familie gennem flere generationer har boet i Venslev, ligesom Kristian Moberg, hvis familie ligeledes gennem flere generationer, har været en del af Venslev.

Rundvisningen vil fokusere på udvalgte steder i Venslev, og tænkes at vare omkring halvanden time.

De, der møder op, vil også have mulighed for at komme med indslag og anekdoter.

Foto: Steen West

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »