Hele kommunalbestyrelsen stiller op for Stafet for Livet

Hele kommunalbestyrelsen stiller op for Stafet for Livet
Den samlede kommunalbestyrelse deltager i årets Stafet for Livet under navnet ”Team KB Lejre”. Foto: Lejre Kommune

LEJRE KOMMUNE: Lørdag den 22. august er der igen Stafet for Livet i Lejre Kommune. Stafet for Livet er en 24-timers event, som afholdes til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Og igen i år er det en samlet kommunalbestyrelse, som stiller op for den gode sag. 

Kommunalbestyrelsen kalder sig i denne sammenhæng ”Team KB Lejre”. 

– Vi vil gerne gøre vores deltagelse i Stafet for livet til en tradition,fortæller Line Holm Jacobsen, der er kommunalbestyrelsens holdkaptajn i dette års udgave af stafetten. 

– Vi deltog også sidste år i Borrevejle, og det var rigtig hyggeligt. Udover at støtte et godt formål, er der også masser af mulighed for at lære hinanden endnu bedre at kende. Ligesom man selvfølgelig også kan få vendt mange politiske spørgsmål med kollegerne, når man går de mange skridt side om side, tilføjer hun. 

I år foregår Stafet for Livet på en lidt anden måde end normalt, da risikoen for corona-smitte forhindrer, at så mange mennesker kan samles på Lindenborg efterskole. 

I stedet er der udarbejdet 22 vandreruter i hele lejre kommune, som man kan vælge at gå – gerne sammen med familie og venner. 

Der findes fine beskrivelser og kort på hjemmesiden www.stafetforlivet.dk under Borrevejle. Her kan man også melde sit eget hold til. 

Åbningsceremonien, der bliver livestreamet, finder sted ved Kulturhuset i Hvalsø klokken 11. 

– Derefter håber jeg, at mange af de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen vil gå med på rute 4.0, som går fra Hvalsø via Sonnerupgaard til Tadre Mølle og retur over Nørre Hvalsø, fortæller Line Holm Jacobsen. 

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »