Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.
For mange, mange år siden var jeg virkelig presset. Jeg havde 2 små børn og fuldtidsarbejde og følte, at jeg piskede rundt for at nå det hele.
Men så tænkte jeg : Du trænger til en pause, hvor du beskæftiger dig med noget, som ikke giver mening – hvor du bare ER. Det lyder vel lidt skørt – for når man har travlt – er det første man kommer i tanke om vel ikke at finde på noget mere ? men sådan blev det nu.
Torsdag kørte jeg så efter aftensmaden til Holbæk. På 1.sal i en villa var der malestue. Kvinden, der ejede huset var kunstmaler, og hun tjente en skilling ved at undervise folk fra nær og fjern i at male. Den første gang blev der sat en buket tulipaner foran mig – og værsgo at gå i gang med at tegne den. Det sled jeg lidt med, jeg havde jo ikke tegnet siden 4./5. klasse – men det gik. Så skulle der farver på. Terpentintågen lå tungt over vores hoveder, og når jeg kørte hjem, var min hjerne fuldstændig renset for alt. Om det var terpentin dunstene eller optagethed af at male skal være usagt, men det var en dejlig aften, jeg var helt renset for alle stressende tanker. Kurset varede, som jeg husker det 5 uger, men langtidsvirkningen var, at jeg altid siden har været opmærksom på farver.
Er den grønne – gulgrøn? blågrøn? lysegrøn? mørkegrøn? Hvilken farve har enge? Hvilken farve har grantræer? osv. Da jeg senere begyndte at køre over fjorden hver dag – nød jeg simpelthen farverne på hver eneste tur, og de var forskellige hver eneste morgen og eftermiddag …..aldrig det samme, og det gjorde jo opholdet i køen udholdelig.
Så min hobby trak spor til min hverdag og gjorde den bedre – på trods af, at den netop ikke tjente et eneste praktisk formål.
Da jeg så kunne se frem til at slutte på arbejdsmarkedet, skulle jeg finde på noget, der ville være godt for mig. Min datter anbefalede maling og Facebook – det sidste for at jeg stadigvæk kunne følge med i mine kollegers gøren og laden. Det første for at beskæftige mig med noget, der ikke var hjernespind.
Så meldte jeg mig igen under fanerne på et malehold – denne gang uden terpentintåger – og over årene er stuen blevet fyldt op af malerier fra fjordengene, skyerne, lys og skygge. Mit første egentlige maleri var et lille billede af sommer-skov og vand i Sverige. Jeg sad der og rodede med en bitte pensel, og billedet blev rigtigt godt. Et af de sidste billeder, jeg har malet, er et billede med samme motiv, bare med sne og birketræer, der står og lyser. Det værste er dog, at jeg ikke bliver bedre.
DET BEDSTE ER, at malingen skaber nye bekendtskaber og interessefelter: jeg husker at komme på museer og se udstillinger, elsker Willumsens museum med alle hans vilde farver, har set Danmarks bedste portrætmaler i fjernsynet, været på højskoleuge i Folkeuniversitetet om billedanalyse osv. – det er ligesom om – at det at male trækker tråde ud i verden, og lige meget om det kan synes ligegyldigt, så betyder det jo alverden.
Det er jo ligegyldigt om man er lystfisker eller modelbanemand/kone, amatørkok eller læsehest, motorcykelentusiast eller frimærkesamler, korsanger eller amatør-arkæolog, påklædningsdukkesamler eller slægtsforsker …….. på en eller anden måde skaber det ringe i vandet og giver glæde og kontakter og nye vinkler på tilværelsen.
Måske tænker en eller anden : Det har jeg da ikke tid til. Ja – måske – der er meget at se til, men jeg tror, at det handler om, at det ikke er præstationsorienteret. Jeg tror, at rigtig mange vil være glade for at beskæftige sig med noget, hvor man ikke skal præstere – bare være i det og slappe af med det. Hvis man skal være den bedste, så bliver man stresset og presset, men hvis man bare skal nyde det og være i det, så er det anderledes. Forleden var jeg til en kultur-lørdag i Egedal Kulturhus. Jeg var der sammen med 2 børnebørn, og kunne se, hvordan mødre og fædre (og bedstemødre) malede og tegnede og legede. De voksne der var med – var tydeligvis mere afslappede end de, der ikke var med til at male/tegne/lege.
Så jeg maler – selv om jeg ikke bliver bedre.
Ps. Her til slut vil jeg lige slå et slag for, at flere kommer med i runden med at skrive klummer. Vi mangler nogen fra Jægerspris, Gershøj, Kirke Hyllinge, Ejby og andre steder. Jo flere vi er des længere er der mellem vi skal skrive – og vigtigst af alt: Vi skal høre stemmer fra hele Hornsherred.
Så tag opgaven på dig og kontakt Conny Probst på Hornsherred Lokalavis.
Nanny Kragh Mortensen
I mange år var Nanny Kragh Mortensen konsulent indenfor læsning, læse-skrivevanskeligheder og
specialpædagogik.
Nu hvor hun har masser af tid bruges den på familien, læsning, maleri, slægtsforskning og Skuldelev-Selsø Multikulturforening og Kaffeklubben i Skuldelev.
Nanny bor lige midt imellem Skuldelev og Østby”
