Grøn kirkefestival

Grøn kirkefestival

Den 2. til 4. september inviterer kirkerne i Herslev, Gevninge, Kornerup, Sæby, Gershøj, Skibby, Ferslev og Vellerup til kirkefestival på en mark ud til Hornsherredvej.

HORNSHERRED: Festivalpladsen vil være hyggeligt indrettet med mulighed for at slå sig ned og få en snak med hinanden.

I boderne kan man købe mad og drikke og glæde sig over, at arrangørerne hvert år samarbejder med lokale supermarkeder mod madspild.

Det betyder, at man fredag morgen – på festivalens åbningsdag – henter madvarer, der udløber på datoen den dag, eller hvor der er en defekt, eksempelvis en enkelt dårlig tomat i en pakke. Maden bliver sorteret, skyllet og snittet en række frivillige og tilberedt som lækker wokmad.

Trollekoret, sælger chili con carne og vin. Der er også mulighed for at købe øl og sodavand, is, kaffe og kage.

Strikdamerne fra Ferslev stiller op med alt deres meget flotte hjemmestrik, hvor alt garn er donationer og al indtægt fra salget ubeskåret går til hjælp til børn i Rumænien.

For børnene er der en hoppekirke og en labyrint af halmballer at muntre sig i. Der er et krea-værksted, hvor hele familien kan udfolde sig sammen.

Festivalkoret synger i halmkirken både fredag og søndag. Erik Grip kommer og synger viser og sange,, bandet ”Something”spiller Beatles-sange. Lotte Heise fortæller om troen og om sig selv, og der bliver også lejlighed til at møde den danske sangskriver og sangerinde Pil, der i 2021 vandt Karrierekanonen, DR’s talentpris.

Der er mange andre ting på programmet – og så er der oven i købet fri entré.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »